Langeland
Langeland, kan på mange måder, godt kalde Danmarks navle, dvs. her udspringe en stor del af Danmarkshistorien i form at historier om mennesker, der flytter rundt i riget og ikke mindst udvandrer til andre dele af verden, for en stor del til det daværende Amerika, og nu USA.
Langelands rolle har vist sig på landkortet siden i alle fald ca. år 1200 med Tranekær borg, senere slot, hvor kongen havde sit sovekammer og hvor mangen en lens mand har haft sit virke, med både gode og dårlige egenskaber. Øen har forstret flere politikker og banebrydende mænd, heriblandt fysikeren H. C. Ørsted fra Rudkøbing. Derudover vil man via kirkebøger kunne se, at rigtig mange tråde (slægter) i Danmark fører tilbage til Langeland.
Lensvæsnet på Langeland blev afskaffet med grevskabets indførsel omkring 1672 med den første Ahlefeldt – familien sidder stadig på slottet den dag i dag, da de fik jord på Langeland som betaling for kongelig gæld til den første Ahlefeldts svigerfar. Denne gæld overtog svigersønnen Frederich Ahlefeldt ved giftemål og blev af den danske konge slået til greve af Danmark med sæde på Tranekær på Langeland og kongens gæld blev herefter konverteret til hovedparten af jorden på Langeland.
Gennem tiderne, har Langeland ikke forandret sig så forskrækkeligt meget – byer ligger, stort set, hvor byer altid har ligget, henholdsvis langs kysterne og midt på øen hele vejen fra nord til syd.
Vejen starter ved Hou og går ned midt over øen til Bagenkop i syd, en strækning på ca. 62 km eller fra vest ved øens hovedstad Rudkøbing mod øst til færgelejet Spodsbjerg.
Selve vejnettet har egentlig ikke forandret sig synderligt – ruterne er i store træk de samme, som dengang da Langeland første gang blev nævnt omkring år 1200, dette muligvis nok fordi øen er oversået med hattebakker og en vold som stortset strækker sig fra syd til nord og hvorpå hovedfærdselsåren er anlagt.
Rudkøbing som købstad, blev vel anlagt omkring eller før år 1200, da byen fik sine priviliger i 1200 tallet, må den uvilkårligt havde været anlagt før den tid, dog ikke i nogen stor målestok.
Det ældste egentlige kort af byen, stammer fra midten af 1600 tallet og angiver – Ramsherred, Smedegade, Brogade og et lille stræde fra Brogade til Smedegade mellem kirken.
Vest for kirkens hovedindgang lå den oprindelige kirkegård, der hvor den senere skole og senere politistation og kommunekontor lå, det vi i dag kalder kirkepladsen. Kirkegården er flyttet op til højre for bymøllen, hvor den fortsat ligger. Bymøllen ligger på en af byens andre høje bakker, hvor kirken nok ligger på den højeste.
Byen opstod omkring en strandbred skråt overfor Siø, hvor der blev anlagt en anløbsbro, den nuværende ”midtermole”, som går op til Brogade, med Rasmherred som da lå langs strandbreden.
Der var byport i nord og øst, samt en vold med hegn omkring byen – ved portene blev der opkrævet skatter af de indførte varer, og da det var købstad, var befolkningen på øen forpligtet til at handle derinde, hvilket de naturligvis ikke gjorde godvilligt. Hvilket der findes adskillige videnbyrd om i de gamle arkivalier.
Tranekær slot, var da det blev anlagt en stor borg, hvor man kunne sejle næsten ind til den fra vestlig side – Dengang var Langeland knap så bred, som den var nu, på den nordlige ende. Dette har ændret sig siden, både via naturlig landhævning/sænkning og via inddæmning, således nordenden af øen har den facon den har i dag med ca. 4 km i brede.
Mod syd har vi Lindelse, Humble og Magleby – her er øen noget bredere ca. 7 km. Denne del af øen har oprindeligt mange nord, hvor hovedparten i dag er inddæmmet med pumpestationer og diger, således øen har den facon den har i dag.
Øen er kendt for sine mange møller, bøller og kirkesogne – 15 møller, 15 bøller og 15 kirkesogne – Der har været mere end 15 bøller og der har muligvis også været mere end 15 møller, hvorimod kirkesognene sikkert nok passer meget godt.
Møllerne er naturligvis vejermøller, som blev brugt til maling af korn – Bøllerne, ja – det er små landsbyer med endelsen -bølle, så som Simmerbølle, Lejebølle, Korsebøller etc. Bølle betyder ”Boel”.
Kirkesognene er af forskellige størrelse med Magleby som et af de største og folkerigeste sogne Byen Magleby blev i 1600 tallet betegnet som en af landets længste byer. Med Nordenbro i nord og med Kirkeby i midten og med Søndenbro i syd.
Humble har sin egen historie, med bla. Kong humble. Lindelse har ikke egentlig haft den store indflydelse og påvirkning, sognet delte Haubølle med Humble end til sognereformen i starten af 1700 tallet.
På Langeland var følgende kirkesogne, i kursiv nye sogne:
Bagenkop Sogn (opstået senere)
Hou Sogn (opstået senere)
Strynø Sogn (opstået senere)
Øen var også kendt for sine mange dialekter – stortset hver by på øen havde sin egen dialekt, kun sammenligneligt med Als i Sønderjylland, som også havde utroligt mange dialekter. Folk nord på kunne næste ikke forstå hvad de sagde syd på – disse dialekter aftog hurtigt, da langelandsbroen blev bygget, og folk begyndte at rejse langt mere. Det betød også, at øen gradvist begyndte at blive affolket – i dag har vi ca. 12000 indbygger, og i starten af 1920érne var her ca. 26000 indbygger altså mere end en halvvering på 100 år.